Bliv samarbejdspartner

Som virksomhed er der mange måder at engagere sig og gøre en positiv forskel i lokalsamfundet og for fællesskabet. I Rødovre Frivilligcenter & Selvhjælp samarbejder vi med større og mindre virksomheder, som ønsker at gøre en forskel og bidrage til fællesskabet.

Eksempler på samarbejder

Bliv matchet med dem, der ved alt om at gøre en forskel

I Rødovre Frivilligcenter & Selvhjælp tilbyder at matche din virksomhed med den forening, der afspejler jeres visioner og mål, så I kan lave samarbejder der gavner.

Mange virksomheder har noget på hjerte og sager, som de kan se ligger i tråd med virksomhedens vision. Med samarbejder på tværs af virksomheder og civilsamfund, kan man skabe værdi for flere – til gavn for os alle. Rødovre Frivilligcenter & Selvhjælp rådgiver om, hvordan I som virksomhed bedst får adgang til foreningslivet og skaber et meningsfuldt samarbejde.

Mandlige medarbejdere der skal have hjælp til at komme videre?

I vores selvhjælpsgrupper Kom Videre Mand samler vi mænd, der har ondt i livet fx ved skilsmisse, stress-sydom eller pga. opsigelse. Grupperne bygger på en metode, der er testet og som virker.

Igennem 8 uger mødes mændene i faciliterende samtaler og med to faste uddannede frivillige, der guider dem igennem et forløb, hvor de finder fællesskab og sammen finder de rette værktøjer til at komme videre.

Flere virksomheder har haft gavn af samarbejder, hvor de sender deres medarbejdere i Kom Videre Mand grupper. Og det giver god mening – for grupperne giver medarbejdere et trygt rum med ligesindede, til at tackle de problemer, som står i vejen for at de kan fungere optimalt som mennesker og medarbejdere.

Læs mere om Kom Videre Mand her.

Vil du høre mere? Send os endelig en mail.

Medarbejdere på vej til pension? Send dem godt videre i livet

Mange ser frem til pensionstiden, hvor man får tid til at dyrke interesser, sove længe og gøre lige det, man har lyst til. Men det at gå på pension kan også være en svær overgang. Der ligger typisk et stort tidsforbrug og identitet bag ens arbejde.

Det kan derfor være en god service i virksomheder, der sender deres medarbejdere på pension, at sende dem godt videre. I Rødovre Frivilligcenter & Selvhjælp tilbyder vi matching-samtaler med personer, der ønsker at blive frivillige, gøre en forskel og indgå i et fællesskab. Vi matcher den enkelte person ud fra deres ønsker, så de finder det helt rette sted at gøre en forskel og sikre mening i tilværelsen efter endt arbejdsliv.

Vil I sende jeres medarbejdere godt videre i livet? Så send os en mail og hør om vores tilbud og muligheden for et samarbejde.

Donationer

I Rødovre Frivilligcenter er vi heldige at modtage donationer fra virksomheder, som har et overskud af produkter eller økonomi og gerne vil give videre til en god sag.

Fx tilbyder vi gratis kaffe til alle de mange frivillige og deltagere, der dagligt bruger Frivilligcentret. Det kan vi takket være Merrilds generøse donation igen i år.

Har I overskud og lyst til at give noget videre, som kan skabe overskud hos andre? Så send os meget gerne en mail, så sikrer vi at det gør mest mulig nytte lokalt.

Send os en besked

Vi er altid nysgerrige efter at prøve nye tiltag af, og har erfaring med hvad der virker, når det handler om samarbejde mellem virksomheder og de, der frivilligt hjælper andre.
Er du medarbejder eller ejer af en virksomhed og vil du gerne gøre en forskel? Så kontakt os allerede i dag.